At miste kontrollen
At have stress eller angst, eller at være udsat for en voldsom hændelse, opleves af mange som et kontroltab. På hver deres måde er det også alle overvældende tilstande, som man ofte ikke kan genkende fra tidligere eller kan genkende sig selv i. “At miste kontrollen” kan derfor på mange måder være en meget passende beskrivelse for psykisk lidelse og det ligger ligesom i ordlyden, at det er noget virkelig ubehageligt, man gennemgår - hvilket også kan gøre det nemmere at forklare situationen overfor sig selv og andre. “At miste kontrollen” kan dog også bidrage til forestillingen om, at vi på én eller anden måde kan styre livets gang og vores indre følelsesliv, og at vi - du - har mistet noget, du burde havde passet bedre på.
Det kommer måske mest af alt til at lyde som en Beyoncé-sang, men du kan ikke miste noget, du aldrig har haft. Selvfølgelig kan vi tage forskellige valg i livet, tilstræbe at efterleve bestemte værdier, forsøge at gå bestemte veje, men vi kan ikke som mennesker “kontrollere” hvordan livet ender med at udfolde sig og hvordan vi reagerer på forskellige oplevelser og hændelser undervejs. Det er min erfaring, at det “at miste kontrollen” ofte er en meget naturlig reaktion på oplevelser eller et levet liv, som - selvfølgelig - påvirker os som mennesker. Følelsen kan dog blive intensiveret af forskellige og ofte gode årsager, eksempelvis hvis man længe har holdt ud og har kæmpet videre, indtil krop og hovedet ikke kan mere, indtil bægeret tippede over og man “mistede kontrollen”. Det kommer selvfølgelig også meget an på, hvad man kæmper med, og eksempelvis kan angst føles som et konstant kontroltab nærmest uanset hvad, man gør. Og med angst arbejder man ofte med det under netop meget “kontrollerede” forhold, så udtrykket kan godt ende i et værre ordkløveri, men det handler om de fortællinger, vi gør os om os selv som mennesker, som vi gør os om vores krop, vores hoved, vores sind og vores helbred. Og hvad de fortællinger kommer til at betyde for os i vores forsøg på at få det bedre. Og hvis vi mistede noget, som vi burde havde passet bedre på, så kæmper vi ikke længere kun med det, som hændte, så kæmper vi også med os selv. Og du har rigeligt at slås med. Du behøver ikke også slås med dig selv.
Og faktisk, så kan den “mistede kontrol” være ret så afgørende for at få det godt igen. Så, nu hvor du gik hen og “mistede” den, som dit barns venstre gummistøvle henne i børnehaven, så hav tillid til, at alt det, som overvælder dig, bærer på vigtig information for at få det godt igen. Det er ikke et eller andet ustyrligt væsen, som har overmandet dig, det er dine følelser, fornemmelser og tanker, det er dit. Lyt til det, det er der af en årsag, og hvad er så den? Hvad er det din krop, dit hoved, dit væsen, dit væren i verden prøver at fortælle dig? Og hvis du endelige skal forsøge at tage kontrol over noget, så tag kontrol over det: hvornår du lytter efter og at gøre det i tide.